Skip links

Cupping massage

Dybdegående Cupping til dig som ønsker at blive smertefri

Om Cupping – en dybdegående og effektiv behandlingsform

Cupping er en effektiv og dybtvirkende behandlingsmetode, som anvendes til en bred vifte af fysiske udfordringer – herunder spændt eller stramt bindevæv, kroniske smerter, lænde- og nakkesmerter, frossen skulder, kæbespændinger, hovedpine, bindevævssygdomme og endda appelsinhud.

Behandlingen stammer fra traditionel kinesisk medicin og har været brugt i tusinder af år. Ved cupping placeres kopper lokalt på kroppen, hvor der skabes et vakuum – enten med varme eller med en særlig sugeteknik. Dette vakuum løfter blidt huden og det underliggende væv op i koppen, hvilket stimulerer blodgennemstrømningen og løsner dybe spændinger.

Cupping massage forbedrer cirkulationen, understøtter kroppens udrensning og hjælper musklerne med at slippe spændinger. Den øgede blodgennemstrømning styrker samtidig immunforsvaret og forbedrer vævets elasticitet, så både muskler og led får bedre bevægelighed.

Det siges ofte, at 15–20 minutters cupping kan have samme effekt som 1,5–2 timers traditionel massage – og mange oplever både hurtig lindring og en varig følelse af lethed i kroppen.

Bestil tid her

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen starter med silikone cupping, også kaldet running cupping, hvor jeg med glidende bevægelser arbejder på dine udvalgte problemområder. Denne teknik løsner bindevævet, stimulerer blodcirkulationen og hjælper kroppen med at frigive affaldsstoffer. Resultatet er, at vævet gradvist genvinder sin smidighed og elasticitet.

Efter den indledende massage placerer jeg cups på specifikke områder, hvor du har spændinger, ømhed eller smerter – det kan være både muskulært eller i led. Du ligger herefter i ro i ca. 15–20 minutter, mens kopperne arbejder i dybden. Imens kan du lytte til afslappende musik og lade kroppen give helt slip.

Efter behandlingen – reaktioner og råd

Det er helt normalt at få runde afmærkninger eller sugemærker på huden, der hvor cups’ene har siddet. Disse mærker kan variere i farve og intensitet fra person til person og forsvinder typisk i løbet af 3–7 dage.

I nogle tilfælde kan huden også begynde at klø let, eller der kan opstå små vabler – det er en naturlig del af kroppens reaktion og tegn på, at udrensningen er i gang.

Efter behandlingen er det vigtigt at drikke rigeligt med vand – gerne lunkent og evt. med lidt friskpresset citronsaft – for at støtte kroppens naturlige udrensningsproces.

Stress og bindevæv - Cupping - Mette Buhl

Forkæl dig selv med en dybdegående cupping massage, som lindrer dine smerter.

Bestil tid her

Hvad er bindevæv – og hvorfor er det vigtigt?

Når jeg arbejder med cuppingmassage, er det primært bindevævet, jeg stimulerer. Bindevæv er det netværk, der binder hele kroppen sammen – det omslutter vores muskler som en tynd, elastisk hinde og skaber forbindelse mellem alle strukturer i kroppen. Man kan sammenligne det med en indvendig heldragt, der går fra top til tå.

Bindevævet indeholder både blodkar og nerver, og mange mennesker oplever smerter eller spændinger uden at vide, at årsagen faktisk ligger i bindevævet – ikke i musklerne. Det er mere følsomt end både muskler og knogler og kan derfor være kilden til mange uforståelige smerter.

Fordi bindevævet hænger sammen som ét stort system, kan spændinger ét sted skabe gener et helt andet sted i kroppen. Det er også derfor, nogle oplever smerter eller stivhed efter operationer eller skader, selv i områder der ikke umiddelbart er forbundet.

Bindevæv og stress – en overset sammenhæng

Når vi er under pres i hverdagen eller gennemgår stressede perioder, bliver bindevævet påvirket. Det skyldes kroppens udskillelse af stresshormonet kortisol, som får bindevævet til at trække sig sammen og blive mindre fleksibelt. Over tid kan det føre til spændinger, stivhed og smerter.

I akutte situationer hjælper kortisol og adrenalin os med at yde og reagere hurtigt – men kroppen er ikke skabt til at være i konstant alarmberedskab. Langvarig stress kan derfor sætte sig fysisk, og bindevævet bliver ofte en direkte medspiller i udviklingen af spændingsrelaterede smerter.

Et konkret eksempel er spændingshovedpine, som ofte skyldes stramt og belastet bindevæv i nakke og øvre ryg – ikke nødvendigvis muskelspændinger alene.

 

Cupping Behandling | Cupping terapi | Cupping massage | Bindevævsmassage | Bindevævssygdom

Jeg glæder mig til at se dig

Kh. Mette

P.S. Har du spørgsmål, så er du også velkommen til at ringe til mig på telefon 29251617