Skip links

Healingsmassage

Dyb fysisk og psykisk afslapning gennem blid og omsorgsfuld helkropsmassage

Healingsmassage – lindring, nærvær og ro

Mange opsøger mig, fordi de oplever stress, spændinger eller fysiske smerter. Ofte er det kroppen, der siger fra midt i en travl hverdag præget af bekymringer, pres eller psykiske udfordringer. Når ordene ikke længere rækker, og tankerne fylder for meget, kan det være en lettelse bare at give slip – og mærke sig selv igen.

Healingsmassage er en nænsom og omsorgsfuld behandling, der kombinerer dyb afspænding med intuitiv berøring. Det er en stund med ro og selvforkælelse, hvor kroppen får lov til at give slip, og nervesystemet kan finde tilbage til balance.

Behandlingen er særlig velegnet til dig, der:

  • har spændinger i nakke eller lænd

  • døjer med kæbespændinger eller tilbagevendende hovedpine

  • oplever indre uro eller overstimulering

  • er særligt sensitiv

  • har en frossen skulder, bindevævsproblemer eller kroniske smerter

  • er gravid og har brug for nænsom kropslig støtte

  • befinder dig i et alvorligt sygdomsforløb og ønsker lindring

  • eller blot længes efter ro og velvære i kroppen

Massage af nakken ny

Forkæl din krop og sind  med en skøn Healingsmassage.

Bestil tid her

Vælg mellem tre typer behandling

Hos mig kan du vælge mellem tre forskellige sessioner – alt efter dit behov for fordybelse, samtale og kropslig behandling. Fælles for alle behandlinger er, at vi starter med en kort samtale, hvor vi sammen mærker ind i, hvad du har brug for, og hvor fokus skal ligge.

60 minutters behandling – 600 kr.

Vi starter med en kort samtale på ca. 5 minutter, hvor vi afstemmer dine behov. Det kan være særlige områder i kroppen, der kræver opmærksomhed, eller et ønske om dyb afspænding. Derefter får du 55 minutters healingsmassage med fokus på nærvær og lindring.

90 minutters behandling – 900 kr.

Denne session begynder med en samtale på ca. 15 minutter, hvor vi i fællesskab afklarer, hvad du har brug for – både fysisk og følelsesmæssigt. Det giver mulighed for en mere målrettet og dybdegående behandling. Du modtager herefter ca. 75 minutters healingsmassage.

120 minutters behandling – 1.200 kr.

En forlænget og dybdegående session for dig, der ønsker at arbejde i dybden med både krop, sind og følelser. Vi starter med 45 minutters samtaleterapi, hvor du får plads til at sætte ord på det, der fylder. Herefter følger 75 minutters healingsmassage med fokus på integration og kropslig forløsning.

Bestil tid her
Healingsmassage i Fredensborg | kropsterapi | Massage | Gravid massage | kropsbehandling | helkropsmassage

Dyb afspænding for både krop og sind

Formålet med healingsmassagen er at skabe dyb fysisk og psykisk afslapning – og bringe balance mellem krop og sind. Behandlingen er særligt velegnet, hvis du føler dig presset, oplever tankemylder eller er midt i en stressende periode i livet. Massagen hjælper dig med at finde ro, slippe spændinger og genoprette forbindelsen til dig selv.

Under behandlingen guider jeg dig nænsomt væk fra tankerne og ned i kroppen. Herfra kan du give slip – på stress, bekymringer og fysiske smerter – og skabe rum for indre ro og velvære.

Healingsmassagen er både blid og omsorgsfuld, men samtidig dyb og afstressende. Nogle beskriver den som en form for spirituel massage, men du behøver ikke være spirituelt orienteret for at opleve den helende og afslappende effekt.

Hvis du ønsker det, kan behandlingen suppleres med aromaterapi fra Altearah Bio og farveterapi – begge virkningsfulde redskaber til at støtte kroppens og sindets naturlige balance.

Healingsmassage

Jeg glæder mig til at se dig

Kh. Mette

P.S. Har du spørgsmål, så er du også velkommen til at ringe til mig på telefon 29251617